Uddannelse og supervision
i motivationsarbejde

Halv dags forelæsning

Hvis man vil have en orientering om selve metoden og arbejdsmåden, er en halv dags forelæsning et minimum. Tiden er tilstrækkelig til en gennemgang, men der bliver ikke mulighed for at stille spørgsmål eller at have en diskussion i større udstrækning.

Hel dags forelæsning

Da motivationsarbejde i høj grad handler om relationer og følelser, kan muligheden for at stille spørgsmål og diskutere egne klienter yderligere klargøre metoden. Der opstår nemt misforståelser omkring ord, der beskriver følelsesmæssige hændelser. Desuden er motivationsarbejde en metode, der skal være praktisk anvendelig i mange forskellige arbejdssituationer. Deltagerne får en større forståelse, hvis de også kan se, hvordan de selv ville kunne anvende metodikken i deres arbejde. En hel dags undervisning giver mulighed for både at få almen information og for i et vist omfang at kunne stille spørgsmål.

Supervision

Supervision indebærer, at man internaliserer en personlig holdning til klienten. Det sker bedst i mindre grupper. Her får deltagerne mulighed for at sammenføre teoretisk viden med praktisk anvendelse. Dette foregår ved at man tager udgangspunkt i de af sine klienter, som man har et motivationsarbejde med. Deltagerne får mulighed for at integrere en fremgangsmåde, hvor vurderinger, teori, motivationsrelation og teknik forenes i en personlig helhed.

Eftersom motivationsarbejde baseres på, at man har inkorporeret en holdning til klienten, er det en proces, som tager tid. En faktor, som påvirker tidsforløbet, er hyppigheden af supervisiongruppens møder.

Undervisning i motivationsarbejde

Hvis man vil uddybe sin viden om motivationsarbejde, er det en fordel at deltage i et kursus. En gruppe mødes i en længere tidsperiode og ved flere lejligheder. Selve metoden kan gennemgås grundigere, end ved hel- eller halvdags forelæsninger. Samtidig kan undervisningen gennemføres mere som dialogpædagogik, hvor spørgsmål fra deltagerne hele tiden flettes ind i det teoretiske indhold. Ved denne gruppeform bør deltagerantallet dog begrænses, hvis der skal være mulighed for dialog. For at arbejde aktivt med motivationsarbejdets metodik er det imidlertid ikke tilstrækkeligt kun at lære teorien. Det er også nødvendigt, at man får supervision. Den bedste måde at lære motivationsarbejde på er derfor gennem en kombination af supervision og undervisning.